Sluk din telefon, og aftal med familien, at du trækker dig
For at du kan fordybe dig, skal du kunne skrive uforstyrret, uanset om du har en time eller en hel dag. Lav et ”FORSTYR IKKE”-skilt, sluk telefonen eller indstil et æggeur, så du har helt styr på tiden. Du kan selv gøre meget for at sætte rammerne.
Find et sted, du synes er rart at være
Haven, biblioteket eller kontoret – find et sted, der er giver dig ro til at skrive. Lav en god kop kaffe, og sørg for, at der er rigeligt med lækkerier, friskskåret frugt og vand, så du ikke har grund til at gå nogen steder, før skrivetiden er gået.
Sørg for, at de materialer, du bruger, indbyder til at skrive
Ekstraordinære redskaber gør en verden til forskel, når du skal finde skriveglæden frem. En lækker blok og en rigtig fyldepen i moderne stil er med til at give dig en federe skriveoplevelse og motivere dig til at komme i gang.