Handelsbetingelser

De salgs- og leveringsbetingelser, du finder her på siden, gælder for alle produkter og servicer fra Skriveværkstedet købt via hjemmesiden. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Skriveværkstedet.

Oplysninger om virksomheden

Skriveværkstedet er etableret i 2005 og ejes af Heidi Korsgaard.

Adresse: Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal, 1211 København K

Tlf.: 2235 5229

E-mail: info@skrivevaerkstedet.dk

CVR: 27466362

Priser

Alle vores priser er i danske kroner.

Bestilling

Når du bestiller på vores hjemmeside, angiver du navn, adresse, e-mail og kontooplysninger. De oplysninger behandler vi fortroligt. Kort efter din bestilling og betaling modtager du per e-mail en ordrebekræftelse med et ordrenummer. Som køber er det dit ansvar at tjekke, om ordrebekræftelsen på din vare stemmer overens med det, du bestilte. Hvis ikke det er tilfældet, skal du hurtigst muligt kontakte Skriveværkstedet, enten per e-mail eller telefon, så din ordre bliver korrekt.

Betaling

Ved køb i vores webshop foregår betaling ved brug af Visa/Dankort og MasterCard, og du betaler, inden du får din vare.

Bestiller du manuskriptvurdering/bogrådgivning eller en af vores andre ydelser, betaler du, når vi har udført vores arbejde.

Ved ghostwritinger og større leveringer betaler du i flere rater.

Leveringsbetingelser

Hvis du har købt en bog, et gavekort, et klippekort eller andet forfattertilbehør, sørger Skriveværkstedet/Linje H for, at du får din vare tilsendt med posten. I din pris indgår porto og ekspedition.
Har du købt et kursus, modtager du en bekræftelse efter dit køb.
Har du købt undervisningsmateriale, kan du downloade det, så snart din betaling er gået igennem.

Fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk lovgivning, når du handler varer på internettet. Det gælder naturligvis også hos os i Skriveværkstedet/Linje H i forhold til bogkøb og andet forfattertilbehør. Gør du brug af fortrydelsesretten, er det vigtigt, at du oplyser navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer, så vi har mulighed for at identificere dig og tilbagebetale det beløb, du har købt for, minus porto og ekspeditionsgebyr. Det er dit ansvar at returnere varen – for egen regning. Er din vare leveret ud fra dit ønske, og har du downloadet varen med det samme, er der ingen returret. Det betyder, at hvis du har købt undervisningsmateriale og fået adgang til det, kan du ikke efterfølgende returnere det.

I forhold til køb af klippekort og gavekort refunderes restbeløb ikke, hvis du ikke bruger alle dine klip eller køber for det fulde gavekortbeløb.

I forhold til kursustilmelding er din tilmelding bindende. Det vil sige, at når du har købt og betalt dit kursus, er der ikke mulighed for at afmelde kurset og få pengene refunderet. Der er heller ikke mulighed for at blive flyttet over på et andet hold.

Ingen produkter