fbpx

Drømmer du om at få din bog i medierne?

Drømmer du om at se din bog i Go’morgen Danmark eller en af de store aviser? Hvorfor er det nødvendigt med en strategisk pr-plan? Fordi journalisterne vil have unikke historier, der skaber værdi for deres seere/læsere/lyttere.

Mange forfattere tror, at pr er noget, de lige ordner på en halv eftermiddag over en latte på yndlingscafeen en uge før udgivelsen. Men det er benhårdt arbejde, der kræver grundig forberedelse, hvis det skal lykkes.

Her er den gode nyhed: Du kan nemt få en målrettet plan
Når vi arbejder med pr, holder vi et møde, hvor vi stiller tre essentielle spørgsmål. Det er dem, du også skal stille dig selv, hvis du vil have omtale:
• Hvad kan din bog, som andre bøger ikke kan?
• Hvad vil du gerne opnå med medieopmærksomheden?
• Hvordan kan din bog skabe værdi og for hvem?
Når vi har svarene på det, laver vi målrettede pitches til de medier, vi har valgt ud. Samtidig serverer vi de materialer, journalisten har brug for.

I tvivl, om du har brug for en målrettet pr-plan?
Her er endnu 3 gode grunde til at lave en strategisk plan:

Du får en perfekt timing af din pr.
Nogle medier har op til flere ugers planlægnings- og produktionstid, så hvis du sender din pressemeddelelse en uge før udgivelsen, er det for sent. Hos Skriveværkstedet er vi selv journalister og kender medierne. Derfor ved vi, hvornår vi skal kontakte dem for at få succes.

Du får omtale de rigtige steder.
Mange tror, at Go’morgen Danmark og Politiken er de bedste steder at blive omtalt. Det kan det også være. Men det kommer an på, hvad din bog kan, og hvem din målgruppe er. Måske er fagblade bedre for din bog. Måske er det temaudsendelser i radioen, du skal gå efter. Hos Skriveværkstedet kender vi medielandskabet og er fulde af gode ideer til, hvor du kan brænde igennem i medierne og få opmærksomhed de rigtige steder.

Du får en samlet pr-plan, der passer præcis til din bog.
Pr er meget mere end en pressemeddelelse. Det kan være, at en del af netop din pr-strategi skal være en event, et interview eller et par gode ambassadører? I Skriveværkstedet har vi lavet mange strategiske pr-planer. Men vi lægger aldrig den samme, fordi bøger er forskellige.

Proceed Booking