Skriveprocessen
Skriv en succesfuld krimi
29
aug
aug
Krimigenren er populær og har været det længe. Et par af forklaringerne på det kan være, at gode krimier underholder og fascinerer. Gode krimier tager os med til miljøer, vi ellers ikke ville kende til, og de forsøger at give os svar på det, vi ikke forstår. Og mon ikke også vi har et naturligt begær efter at vide, hvem der er den skyldige, et begær efter at få kabalen til at gå op?
Fordi genren er populær, er læserne også trænede i at læse genren, så der skal en del til at overraske og imponere. Rigtig mange drømmer om selv at skrive en krimi. Er du en af dem? Her får du et par fif, hvis du vil lykkes med din egen krimi.
En kontrakt med læserne
Når du skriver en krimi, indgår du en slags kontrakt med læserne. Der skal være en forbrydelse, en opklaring og måske en tilståelse. Og der skal være et pay-off. At læse en krimi på 400 sider for på side 398 at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der skal være en form for forløsning, en genopretning af kaos, der er blevet skabt gennem krimien. Det kan godt være, at historien ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at detektiven eller efterforskeren ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en slags svar.
Frit valg af miljø og tema
Selvom du skal være tro mod genrens uskrevne regler, så er krimigenren samtidig meget fri, og der findes et væld af forskellige typer krimier og undergenrer. Som krimiforfatter kan du tage fat på alle typer konflikter i netop det miljø, der fascinerer dig. Du kan skabe et plot, der tager udgangspunkt i den russiske mafia efter murens fald, du kan skrive en tempofyldt krimi om kampen om råstoffer i den grønlandske undergrund, du kan være blandt lommetyve i 1700-tallets England, eller du kan skrive en afdæmpet psykologisk krimi, hvor naboen gemmer på en mørk hemmelighed.
Skab en sammenhængende historie
Der skal være en indre logik i historien. Hvis historien er usammenhængende, eller hvis vigtige ting i handlingen sker tilfældigt, så tror vi ikke på historien og mister hurtigt interessen. Plottet må ikke være urealistisk eller kedeligt. Krimigenren har været god til at afspejle tiden og de temaer og konflikter, vi som læsere er optaget af. Fra det nære med livsstilsproblemer og velfærdsproblemer som organdonation og adoption til internationale konflikter, klimaforandringer og finanskrise.
Kæl for karaktererne
Er det altid butleren, der er morderen i en krimi? Nej. Og det er en god ide at gå uden om klicheer, når du vil skabe troværdige hovedpersoner, som læserne har lyst til at følge og interessere sig for. Gå uden om stereotyperne, der er så forudsigelige, at de bliver kedelige. Måske er den storkriminelle bagmand fadder til fem børn i Uganda og græder, når han ser romantiske komedier? Måske har den dydige politimand faktisk en forretning kørende ved siden af, hvor han bruger sort arbejdskraft? Måske er mr. M i virkeligheden en kvinde?
Noget på spil
Sørg for, at dine karakterer har noget på spil, der kan drive historien fremad, og som læserne bliver nysgerrige efter at få en afklaring på. Lykkes det, eller lykkes det ikke for karakteren? Hvad er karakterens motiver for at gøre, som han gør? Hvis han skal gøre noget usympatisk, hvad kan så få læseren til alligevel at læse videre?
Sproget skal sprudle
Som med alle andre genrer gælder det, at sproget skal sprudle og leve i en god kriminalroman. Det er ikke nok med spænding, hylende sirener og snedige plotdrejninger, hvis dit sprog er fladt og uden overskud. Kæl for sproget, så læserne lige må snuppe en side mere. Og en mere.
Fordi genren er populær, er læserne også trænede i at læse genren, så der skal en del til at overraske og imponere. Rigtig mange drømmer om selv at skrive en krimi. Er du en af dem? Her får du et par fif, hvis du vil lykkes med din egen krimi.
En kontrakt med læserne
Når du skriver en krimi, indgår du en slags kontrakt med læserne. Der skal være en forbrydelse, en opklaring og måske en tilståelse. Og der skal være et pay-off. At læse en krimi på 400 sider for på side 398 at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der skal være en form for forløsning, en genopretning af kaos, der er blevet skabt gennem krimien. Det kan godt være, at historien ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at detektiven eller efterforskeren ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en slags svar.
Frit valg af miljø og tema
Selvom du skal være tro mod genrens uskrevne regler, så er krimigenren samtidig meget fri, og der findes et væld af forskellige typer krimier og undergenrer. Som krimiforfatter kan du tage fat på alle typer konflikter i netop det miljø, der fascinerer dig. Du kan skabe et plot, der tager udgangspunkt i den russiske mafia efter murens fald, du kan skrive en tempofyldt krimi om kampen om råstoffer i den grønlandske undergrund, du kan være blandt lommetyve i 1700-tallets England, eller du kan skrive en afdæmpet psykologisk krimi, hvor naboen gemmer på en mørk hemmelighed.
Skab en sammenhængende historie
Der skal være en indre logik i historien. Hvis historien er usammenhængende, eller hvis vigtige ting i handlingen sker tilfældigt, så tror vi ikke på historien og mister hurtigt interessen. Plottet må ikke være urealistisk eller kedeligt. Krimigenren har været god til at afspejle tiden og de temaer og konflikter, vi som læsere er optaget af. Fra det nære med livsstilsproblemer og velfærdsproblemer som organdonation og adoption til internationale konflikter, klimaforandringer og finanskrise.
Kæl for karaktererne
Er det altid butleren, der er morderen i en krimi? Nej. Og det er en god ide at gå uden om klicheer, når du vil skabe troværdige hovedpersoner, som læserne har lyst til at følge og interessere sig for. Gå uden om stereotyperne, der er så forudsigelige, at de bliver kedelige. Måske er den storkriminelle bagmand fadder til fem børn i Uganda og græder, når han ser romantiske komedier? Måske har den dydige politimand faktisk en forretning kørende ved siden af, hvor han bruger sort arbejdskraft? Måske er mr. M i virkeligheden en kvinde?
Noget på spil
Sørg for, at dine karakterer har noget på spil, der kan drive historien fremad, og som læserne bliver nysgerrige efter at få en afklaring på. Lykkes det, eller lykkes det ikke for karakteren? Hvad er karakterens motiver for at gøre, som han gør? Hvis han skal gøre noget usympatisk, hvad kan så få læseren til alligevel at læse videre?
Sproget skal sprudle
Som med alle andre genrer gælder det, at sproget skal sprudle og leve i en god kriminalroman. Det er ikke nok med spænding, hylende sirener og snedige plotdrejninger, hvis dit sprog er fladt og uden overskud. Kæl for sproget, så læserne lige må snuppe en side mere. Og en mere.