Rikke Luna Hall Mortensen
Redaktør, bogrådgiver, ghostwriter og pr-koordinator
Rikke har stor erfaring med at ideudvikle, løfte, projektlede, redigere, ghostwrite og fremtrylle ekstraordinært gode tekster med sin store erfaring inden for alle tænkelige former for kommunikation og genrer. Det er igennem tiden blevet til solid erfaring som blandt andet redaktør, forlagschef, direktør og bestyrelsesmedlem inden for den kreative branche. Rikke begyndte sin karriere på Gyldendal, hvor hun var et lille årti, senere startede hun Politikens Forlags Børnebøger, og senest har hun været direktør for FADL’s Forlag i 10 år. Nu er Rikke en del af Skriveværkstedet og arbejder passioneret med kreative udgivelser, fagbøger, ledelsesbøger og skønlitteratur samt pr. Hun har især talent for at se en ide og teksts potentiale og få den foldet ud sammen med forfatteren. På bogreolen står der vidt forskellige bøger, som Rikke har været en del af – lige fra Renée Toft Simonsens Karla-bøger og kogebogslinjen på FADL’s Forlag til ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” af Rikke Østergaard.
Rikke er cand.mag. i dansk og kommunikation og har en MBA i administration.
Løbende overskud
Rikke elsker at løbe og tale i telefon på samme tid, så bliv endelig ikke forbavset, hvis du ringer, imens hun løber, og Rikke bare siger, at den tager I da bare lige nu …