Heidi Korsgaard
Redaktør, forfatter og bogrådgiver
Heidi er stifter og ejer af Skriveværkstedet. Hun er uddannet journalist og har været ansat som redaktør hos Egmont og Bonnier Forlagene og har i dag freelanceopgaver på nogle af Danmarks største forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof og Djøf Forlag. Når store bogprojekter er kørt fast, eller et manuskript er blevet dobbelt så langt som planlagt, ringer forlagene efter Heidi. Og på samme måde vil hun gerne hjælpe dig, når du ikke længere selv kan se, hvad der er godt i dit manuskript, og hvad der med fordel kan slettes. Hendes eget forfatterskab tæller 14 bøger, bl.a. bestsellerne “Tsunamien” og “Når kærligheden kammer over” og senest rejsebiografien “Livets opskrift” om Sisse Fisker.
Søvnløs i Seattle og Singapore
Heidi har boet mere end to år i Singapore og har en stor del af sin familie der og i Seattle, men tidsforskelle, deadlines på tværs af landegrænser og fyldte kalendersider regner Heidi ikke for noget; Heidi sover nemlig ofte ikke meget mere end en nybagt mor.