Skriveprocessen
Undgå de klassiske manuskriptfejl
02
jan
jan
Forlagene modtager hvert år tusindvis af uopfordrede manuskripter. I bunken gemmer der sig en lang række fejl, som går igen blandt de mange håbefulde forfattere, og som får redaktørerne til at lægge materialet over i bunken med afslag. Her kigger vi nærmere på, hvordan du undgår at havne i den forkerte bunke. Du kan bruge rådene, uanset om du skriver skønlitteratur eller faglitteratur.
At skrive er et håndværk, du kan lære. Vil du have succes, handler det om at arbejde målrettet med din idé, skrive, skrive og skrive og så skrive om og redigere. Er du opmærksom på de klassiske debutantfejl og undgår dem, får du et forspring i forlagsbunken.
>b> Tip 1: Skriv din bagsidetekst som det første
Skriv din bagsidetekst, før du skriver selve manuskriptet. På den måde får du lettere ved at holde fokus og styre dit indhold stramt.
• Skriv kort, maksimum en halv A4-side.
• Indled din bagsidetekst med noget konkret. Hvem og hvad handler bogen om?
• Uddyb derefter bogens handling og tema i et kortfattet resumé. Begynd eventuelt en sætning med bogens titel, så du undgår at fordybe dig i detaljer om en karakter.
• Skriv sprudlende og simple sætninger.
• Skriv altid i tredje person, også om dig selv som forfatter.
Tip 2: Opdel din bog i start, midte og slutning
Mange forfattere vil alt for meget og får derfor skrevet sig selv helt udenfor bogens rammer. Tænk på din bog som tre dele: starten, midten og slutningen.
• Fold en A4-side, så du har ét stort felt og to mindre. Skriv, hvad der skal ske i starten, midten og slutningen, hvor midten fylder mest.
• Lav dernæst en foreløbig kapitelinddeling, hvor du giver hvert kapitel en overskrift.
• Tænk over, hvordan du bedst får en krog i din læser. Er bogens konflikt og hovedpersonens udvikling ridset op?
• Vær opmærksom på din midte. Hvis du fortæller alt for meget for tidligt, vil du opleve, at din midte bliver et langt, sejt træk.
• Sørg for, at der hele tiden er fremdrift i handlingen.
Tip 3: Undgå referatfælden
Engang skulle du sikkert skrive en stil i skolen, når du kom fra sommerferie. Der var dem, der skrev lidt om alle seks uger. Og så var der dem, der zoomede ind og skrev om én oplevelse – fx en dag de var i Tivoli med deres bedstefar, spiste tre candyflosser og kastede op i Snurretoppen. Det var de gode stile. Sådan skal du skrive dit manuskript. Tænk på, hvordan du kan bryde den opremsende fortællestil, allerede når du planlægger opbygningen af din bog.
• Hvad vil du fortælle?
• Tænk i herfra og hertil.
• Kig på din tidslinje/forløb.
• Hvor kan du zoome ind? Hvad kan du med fordel springe over?
• Hvis du skal lave nedslag, hvor skal det så være?
Tip 4: Show it, don’t tell it
Vær altid klar og tydelig i dit sprogvalg. Er du det, undgår du også den klassiske fælde don’t tell it, show it, hvor du kommer til at konstatere tørt i stedet for levende at vise din læser, hvad du mener. Prøv at læse det her eksempel, og øv dig i at stille de spørgsmål, der gør din tekst sprogligt nærværende.
Hun havde oplevet meget trist i sit liv. Men hun havde altid forsøgt at se på det med positive øjne. Alligevel sad hun nu her og tænkte tilbage på de gange, hvor livet havde bidt. Hun var kommet videre hver gang, men mange triste oplevelser havde der da været. Det måtte hun indrømme.
Hvilke triste oplevelser er det, hun har haft? Hvordan og hvornår har livet bidt? Kom med eksempler, så det bliver mere konkret. Konstatér ikke følelser, vis dem. Hvis du skriver, at Karsten er vred, men ikke viser det, bliver din tekst utroværdig. Læseren lever sig ikke ind i, hvordan Karsten har det, når du blot konstaterer, at det er sådan, han har det, men hvis du viser, hvordan han ser ud, når han er vred, sker der noget:
Karsten sitrede, da han med lynende øjne trak vejret ind for at brøle…
Læseren får en klar fornemmelse af Karstens sindstilstand. Det er to show it.
Tip 5: Skriv med – og til – sanserne
Sanseord skaber billeder og stemninger hos læseren. Det gør de, fordi de aktiverer områder i din hjerne, som ikke aktiveres ved ikkesanseord. Husk derfor alle fem sanser, når du skriver: synssansen, høresansen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Alt for ofte får forlagene manuskripter, hvor kun synssansen er brugt, men dit manuskript bliver endnu bedre, hvis du også kan få læseren til at føle, lugte, smage og høre det, der sker.
Tip 6: Sådan får du dine dialoger til at fungere
En dialog er en samtale på skrift. Det lyder enkelt, for de fleste af os taler jo med folk hver dag, men at skrive replikker, som lyder naturlige, er faktisk ikke så let:
• Brug dialoger i scener med skelsættende handling til udveksling af synspunkter, uenigheder eller forklaringer, samt hvis du vil udtrykke følelser – det kan være vrede, sorg, glæde eller eufori.
• Lad være med at skrive ord som øh eller æh i dine dialoger. Selvom ordene bruges i det talte sprog, fungerer de ikke i det skrevne.
• Vi bruger ikke oppustede eller tunge ord, når vi taler sammen.
• Drop passivendelsen -s på udsagnsordene. ”Cykler fjernes uden ansvar” er ikke en oplagt replik i en dialog, da udsagnsordet er passivt. Sig i stedet: ”Hvis du stiller din cykel her, fjerner jeg den uden at tage ansvar for det.”
• Tænk over karakterernes stemmer. Hvordan lyder de? Hvilke ord passer til karakterens alder og situation?
• Husk mimik og kropssprog. Hvordan ser karakteren ud, når han siger noget?
>b> Tip 1: Skriv din bagsidetekst som det første
Skriv din bagsidetekst, før du skriver selve manuskriptet. På den måde får du lettere ved at holde fokus og styre dit indhold stramt.
• Skriv kort, maksimum en halv A4-side.
• Indled din bagsidetekst med noget konkret. Hvem og hvad handler bogen om?
• Uddyb derefter bogens handling og tema i et kortfattet resumé. Begynd eventuelt en sætning med bogens titel, så du undgår at fordybe dig i detaljer om en karakter.
• Skriv sprudlende og simple sætninger.
• Skriv altid i tredje person, også om dig selv som forfatter.
Tip 2: Opdel din bog i start, midte og slutning
Mange forfattere vil alt for meget og får derfor skrevet sig selv helt udenfor bogens rammer. Tænk på din bog som tre dele: starten, midten og slutningen.
• Fold en A4-side, så du har ét stort felt og to mindre. Skriv, hvad der skal ske i starten, midten og slutningen, hvor midten fylder mest.
• Lav dernæst en foreløbig kapitelinddeling, hvor du giver hvert kapitel en overskrift.
• Tænk over, hvordan du bedst får en krog i din læser. Er bogens konflikt og hovedpersonens udvikling ridset op?
• Vær opmærksom på din midte. Hvis du fortæller alt for meget for tidligt, vil du opleve, at din midte bliver et langt, sejt træk.
• Sørg for, at der hele tiden er fremdrift i handlingen.
Tip 3: Undgå referatfælden
Engang skulle du sikkert skrive en stil i skolen, når du kom fra sommerferie. Der var dem, der skrev lidt om alle seks uger. Og så var der dem, der zoomede ind og skrev om én oplevelse – fx en dag de var i Tivoli med deres bedstefar, spiste tre candyflosser og kastede op i Snurretoppen. Det var de gode stile. Sådan skal du skrive dit manuskript. Tænk på, hvordan du kan bryde den opremsende fortællestil, allerede når du planlægger opbygningen af din bog.
• Hvad vil du fortælle?
• Tænk i herfra og hertil.
• Kig på din tidslinje/forløb.
• Hvor kan du zoome ind? Hvad kan du med fordel springe over?
• Hvis du skal lave nedslag, hvor skal det så være?
Tip 4: Show it, don’t tell it
Vær altid klar og tydelig i dit sprogvalg. Er du det, undgår du også den klassiske fælde don’t tell it, show it, hvor du kommer til at konstatere tørt i stedet for levende at vise din læser, hvad du mener. Prøv at læse det her eksempel, og øv dig i at stille de spørgsmål, der gør din tekst sprogligt nærværende.
Hun havde oplevet meget trist i sit liv. Men hun havde altid forsøgt at se på det med positive øjne. Alligevel sad hun nu her og tænkte tilbage på de gange, hvor livet havde bidt. Hun var kommet videre hver gang, men mange triste oplevelser havde der da været. Det måtte hun indrømme.
Hvilke triste oplevelser er det, hun har haft? Hvordan og hvornår har livet bidt? Kom med eksempler, så det bliver mere konkret. Konstatér ikke følelser, vis dem. Hvis du skriver, at Karsten er vred, men ikke viser det, bliver din tekst utroværdig. Læseren lever sig ikke ind i, hvordan Karsten har det, når du blot konstaterer, at det er sådan, han har det, men hvis du viser, hvordan han ser ud, når han er vred, sker der noget:
Karsten sitrede, da han med lynende øjne trak vejret ind for at brøle…
Læseren får en klar fornemmelse af Karstens sindstilstand. Det er to show it.
Tip 5: Skriv med – og til – sanserne
Sanseord skaber billeder og stemninger hos læseren. Det gør de, fordi de aktiverer områder i din hjerne, som ikke aktiveres ved ikkesanseord. Husk derfor alle fem sanser, når du skriver: synssansen, høresansen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Alt for ofte får forlagene manuskripter, hvor kun synssansen er brugt, men dit manuskript bliver endnu bedre, hvis du også kan få læseren til at føle, lugte, smage og høre det, der sker.
Tip 6: Sådan får du dine dialoger til at fungere
En dialog er en samtale på skrift. Det lyder enkelt, for de fleste af os taler jo med folk hver dag, men at skrive replikker, som lyder naturlige, er faktisk ikke så let:
• Brug dialoger i scener med skelsættende handling til udveksling af synspunkter, uenigheder eller forklaringer, samt hvis du vil udtrykke følelser – det kan være vrede, sorg, glæde eller eufori.
• Lad være med at skrive ord som øh eller æh i dine dialoger. Selvom ordene bruges i det talte sprog, fungerer de ikke i det skrevne.
• Vi bruger ikke oppustede eller tunge ord, når vi taler sammen.
• Drop passivendelsen -s på udsagnsordene. ”Cykler fjernes uden ansvar” er ikke en oplagt replik i en dialog, da udsagnsordet er passivt. Sig i stedet: ”Hvis du stiller din cykel her, fjerner jeg den uden at tage ansvar for det.”
• Tænk over karakterernes stemmer. Hvordan lyder de? Hvilke ord passer til karakterens alder og situation?
• Husk mimik og kropssprog. Hvordan ser karakteren ud, når han siger noget?