Vi mener, at dialoger (samtale på skrift) i et eller andet omfang skal være til stede i alle bøger. Også hvis du skriver en fagbog. Men hvorfor er det så svært med replikker? Vi tror, det skyldes, at mange af os er skolet til at skrive pænt og korrekt i en mere refererende stil. Så dem, der endelig har skrevet dialoger, kommer ofte til at polere og finpudse dem, så de lyder unaturlige. Eller også bliver replikkerne pakket ind i for mange ord, så budskaberne ryger. Det efterlader læseren med en følelse af, at det, der bliver sagt, er kunstigt. Men der er hjælp at hente, for dialoger lever lige rundt om dig.
Alle dialoger skal rykke historien fremad og må aldrig indeholde selvfølgeligheder, hvor karaktererne bare hilser godmorgen og går i gang med deres arbejde. Ofte fungerer dialoger godt, hvis du skriver korte replikker og veksler mellem de karakterer, der optræder i scenen. Og lad dem gøre noget indimellem.
Læs dialogerne højt, tip fra Jan Sonnegaard
”Hvad dialogen angår, så taler jeg den nogle gange. Simpelthen. Jeg prøver at spille den, som var det teater. Så opdager man hurtigt, hvad der lyder kunstigt, og hvad der sådan set er meget mundret.”
Et godt tip er at indtale en dialog på din telefon eller en diktafon og bagefter lytte til den. Flyder replikkerne? Lyder de naturlige? Får alle karakterer sagt noget? Højtlæsningen vil hurtigt afsløre, hvis replikkerne er for pæne, eller hvis den samlede dialog er forvirrende, så læseren ikke ved, hvem der taler hvornår. Du vil også bedre kunne mærke, om det sagte er så sjovt, barskt, tragisk eller sørgeligt, som du ønsker.
For at få mest muligt ud af din oplæsning kan du også spørge en god ven om hjælp. Lad din ven spille en eller flere af de andre roller i scenen, så I læser op på skift.
Du kan også styre udenom unødig støj i dine replikker ved at fjerne fyldord som æh , øh og åh .
Drop udsagnsord og de tunge ord, tip fra Mette de Fine Licht
Nogle af de ord, vi ofte ser snige sig ind i replikker, men som meget få bruger i talesproget, er sammensatte udsagnsord og tunge ord som:
forespørge = spørge om/undersøge
påbegynde = begynde på
hvorledes = hvordan
ligeledes = ligesom/også
idet = fordi
da = fordi
grundet = på grund af/fordi.
Lav selv en liste over de ord, som du kan have tendens til at skrive, men som du ved ikke hører hjemme i replikker. Husk, at et simpelt sprog ikke er en dårlig ting i replikker – det skal bare passe til den, der taler. Hør bare her, hvad redaktør og pr-rådgiver Mette de Fine Licht har at sige om det simple sprog:
”Da jeg skrev ’Viljepigen – for ung til kræft’, skulle jeg skrue tiden otte år tilbage og være 16 år igen. Jeg ønskede, at min bog skulle lyde, som en 16-årig pige ville tænke og tale. En dag, da bogen var udkommet, sagde en forfatterkursist til mig: ’Jeg troede, du skrev bedre, Mette.’ Jeg svarede, at den ikke er skrevet, som jeg ville skrive den, hvis jeg i bogen havde den alder, jeg har i dag, og så tilbage på min teenagetid. Skulle jeg skrive, som jeg tænker og taler nu, ville jeg mange steder bruge nogle helt andre ord. Sætningerne ville formentlig også være længere. Men tonen i bogen passer til de unge karakterer og de unges univers, og derfor valgte jeg at lade de stemmer tale. Sproget er mere simpelt.”
Lav et replikbibliotek, tip af Heidi Korsgaard
En af de bedste måder at arbejde med dialoger på, så de ikke hakker og lyder unaturlige, er at fjerne sig fra computeren og lytte til, hvordan andre taler. I toget, i køen i Netto, i fitnesscenteret, i kantinen, på havnen, ved iskiosken, på værtshuset, i hotelloungen … Fang en replik, og skriv den på en blok eller på din mobiltelefon. Efterhånden som du får samlet replikker, får du opbygget et replikbibliotek. Hav et særligt dokument til dem, og læs gamle replikker, inden du skal i gang med at skrive dialoger. Så vil dine nye replikker blive mere levende.
Det var lige præcis sådan, Heidi Korsgaard gjorde, da hun skrev sin første bog. Det er rigtigt. Hør selv Heidi fortælle:
”Da jeg skulle skrive min første bog, blev jeg ret overrasket over, hvor svært det var at skrive dialoger. Jeg var under voldsomt tidspres og gik helt i stå, hver gang jeg skulle skrive dialog. Ingen af de replikker, jeg kunne finde på, lød naturlige. Jeg skrev om og om, og lige lidt hjalp det. En dag var jeg så irriteret, at jeg lod bog være bog og gik hen på min lokale café og bestilte en kop kaffe. Mens jeg sad der og grublede, overhørte jeg pludselig, hvad to veninder sagde ved nabobordet om deres kærester og parforhold. Jeg fangede et par replikker og følte mig klar til at gå hjem og skrive scenen, hvor min hovedperson på en bådebro pludselig skulle sige, at han ville skilles. At have hørt levende replikker og set, hvordan veninderne gestikulerede, havde fået mig på tasterne. Siden kørte jeg en del i bus for at lytte og opsøgte steder, der havde ligheder med det, der skulle tales om i min bog.”
Skriveøvelse – Skriv en dialog
Tag en af replikkerne her, og brug den som afsæt til at skrive videre på en dialog. Giv dig selv 45 minutter til at skrive dialogen. Brug de sidste 10 minutter til at finpudse den. Du kan eventuelt dele replikkerne op, så du varierer mere og sætter flere sanser på.
”Sørg for, at du ikke cykler ved vandkanten.”
”Han havde en affære med en på arbejdet.”
”Han har løjet om sit liv.”
”Har han givet jer adressen, hvis der skulle ske noget?”
”Jamen jeg vil jo bare hilse på hende.”