Vi gør det alle sammen: kommer til at referere, når vi skriver på vores manuskript. Vi kalder det referatfælden. I skolen lærte de fleste af os at skrive referat, fx når vi skulle skrive om vores sommerferie. Vi troede, at vi skulle have det hele med, og at alle oplevelserne skulle fylde lige meget. I første skrivefase er det okay at referere, hvis det hjælper dig med at varme op, men senere skal du have referatafsnittene helt ud af dit manuskript.
Det er referatafsnittene, der gør, at en forlagsredaktør lægger dit manuskript i afslagsbunken, når du sender det ind (og husk, selv om du måske kun refererer i begyndelsen, så hjælper det ikke, for en forlagsredaktør læser typisk kun de første 30 sider). Heldigvis kan du undgå, at dit manuskript bliver uvedkommende og kedeligt at læse. Du kan krydre dine kapitler med scener og nøglescener og opnå en helt anden læseoplevelse.
Scener og nøglescener er de steder i din bog, der skal fange din læser og skabe sympati for din karakter. Det er her, din læser mærker stemningerne, ser stederne for sig og griner og græder med din karakter. I en god scene er der zoomet helt ind på handlingen, som indeholder:
• Dialoger
• Sanser
• Stemninger
• Detaljer.
Hvis du lige nu sidder og tænker: “Jamen det gælder jo ikke mig – jeg skriver en fagbog” – så JO, DET GØR DET. Skriver du faglitteratur eller en skæbnefortælling, er nøglescener og scener også vigtige. Her kan du vise dine budskaber gennem cases, som underbygger din vinkel på emnet, og dermed gøre dine pointer vedkommende for læseren.