Skriveprocessen
Få redaktøren til at læse din børnebog
20
feb
feb
I dag skal det handle om et særligt forfatterfelt: børne- og ungdomsbøger. Interessen for at skrive til børn og unge er nemlig steget betydeligt. Rigtig mange drømmer om at udgive en børnebog. Problemet er bare, at der desværre er stor sandsynlighed for, at ingen forlag vil udgive bøgerne.
”Hvad? Der er da helt vildt mange børne- og ungdomsbøger derude!”
Jep. Præcis. Konkurrencen er hård, og mange debuterende forfattere falder i nogle af de fælder, der sætter en stopper for forfatterdrømmen. Her får du tre af dem:
Fælde #1: Du har valgt at skrive en børnebog, fordi du tænker, at det er NEMT.
En stor del af de forfatterspirer, vi møder, som drømmer om at blive børnebogsforfattere, har valgt at skrive en børnebog, fordi de TROR, at det er nemmere end at skrive til voksne. Måske fordi de tænker, at børnebøger er kortere, og børn er mindre kritiske. Intet kunne være længere væk fra sandheden. Tværtimod. Du skal stramme noget mere op i sproget, end hvis du fx skriver en roman.
”Hvorfor?”
Fordi du har mindre tekst at fortælle historien overbevisende på. Skriver du fx en læseletbog på 16 sider, kræver det en virkelig skarp pen at skrive kort med det rigtige lixtal til målgruppen, samtidig med at handlingen er interessant. Og tro os: Børn ved, præcis hvad de vil have. Og de læser ikke færdig, hvis det ikke fænger med det samme.
Fælde # 2: Du tænker: “Jeg fortæller tit historier til mine børn/børnebørn, og de elsker det. Jeg ville være en god børnebogsforfatter.”
Det synes vi er fantastisk.
Det gør dig bare ikke automatisk til en god forfatter.
At være en god historiefortæller og skrive fængende fortællinger er to forskellige ting og kræver noget forskelligt. Derfor kan du ikke automatisk overføre din fortællestil til papir. Og måske er din familie ikke dine bedste kritikere.
Det er heller ikke sikkert, at genren er lige så interessant i bogform som i fortælleform. Et godt eksempel på det er den klassiske eventyrgenre. Den sælger (stort set) ingen bøger i dag.
Fælde # 3: Du har ikke læst en børnebog siden “Silas og den sorte hoppe”.
Det nytter bare ikke noget. Hvis du vil skrive til børn og unge, må du kende din målgruppe. Og se det i øjnene: Der er sket lidt siden 70’erne.
Så lær dem at kende. Gå fx på biblioteket og lån en ordentlig stak nyere børne- og ungdomsbøger. Hvad fanger børn og unge i dag?
Eller tag bussen kl. 7.30 i retning mod den lokale skole og lyt til snakken. Spørg dem, hvad de går til om torsdagen. (Det er næppe stoftryk, ligesom dengang du selv var barn).
Du kan også kontakte skolen og spørge, om du må få en plads ved siden af Sigurd i 4. klasse i et par timer eller besøge 0. A. (Ja, vi mener det faktisk. Hvis du spørger pænt, kan du måske få lov til at være en flue på væggen en times tid).
”Hvad? Der er da helt vildt mange børne- og ungdomsbøger derude!”
Jep. Præcis. Konkurrencen er hård, og mange debuterende forfattere falder i nogle af de fælder, der sætter en stopper for forfatterdrømmen. Her får du tre af dem:
Fælde #1: Du har valgt at skrive en børnebog, fordi du tænker, at det er NEMT.
En stor del af de forfatterspirer, vi møder, som drømmer om at blive børnebogsforfattere, har valgt at skrive en børnebog, fordi de TROR, at det er nemmere end at skrive til voksne. Måske fordi de tænker, at børnebøger er kortere, og børn er mindre kritiske. Intet kunne være længere væk fra sandheden. Tværtimod. Du skal stramme noget mere op i sproget, end hvis du fx skriver en roman.
”Hvorfor?”
Fordi du har mindre tekst at fortælle historien overbevisende på. Skriver du fx en læseletbog på 16 sider, kræver det en virkelig skarp pen at skrive kort med det rigtige lixtal til målgruppen, samtidig med at handlingen er interessant. Og tro os: Børn ved, præcis hvad de vil have. Og de læser ikke færdig, hvis det ikke fænger med det samme.
Fælde # 2: Du tænker: “Jeg fortæller tit historier til mine børn/børnebørn, og de elsker det. Jeg ville være en god børnebogsforfatter.”
Det synes vi er fantastisk.
Det gør dig bare ikke automatisk til en god forfatter.
At være en god historiefortæller og skrive fængende fortællinger er to forskellige ting og kræver noget forskelligt. Derfor kan du ikke automatisk overføre din fortællestil til papir. Og måske er din familie ikke dine bedste kritikere.
Det er heller ikke sikkert, at genren er lige så interessant i bogform som i fortælleform. Et godt eksempel på det er den klassiske eventyrgenre. Den sælger (stort set) ingen bøger i dag.
Fælde # 3: Du har ikke læst en børnebog siden “Silas og den sorte hoppe”.
Det nytter bare ikke noget. Hvis du vil skrive til børn og unge, må du kende din målgruppe. Og se det i øjnene: Der er sket lidt siden 70’erne.
Så lær dem at kende. Gå fx på biblioteket og lån en ordentlig stak nyere børne- og ungdomsbøger. Hvad fanger børn og unge i dag?
Eller tag bussen kl. 7.30 i retning mod den lokale skole og lyt til snakken. Spørg dem, hvad de går til om torsdagen. (Det er næppe stoftryk, ligesom dengang du selv var barn).
Du kan også kontakte skolen og spørge, om du må få en plads ved siden af Sigurd i 4. klasse i et par timer eller besøge 0. A. (Ja, vi mener det faktisk. Hvis du spørger pænt, kan du måske få lov til at være en flue på væggen en times tid).