SkriveHjørnet

Som du måske ved, bor vi i et hyggeligt baghus tæt på Strøget og Jorcks Passage midt i København. Det er her, vi nu tilbyder venner af huset en billig skriveplads, så du i inspirerende omgivelser kan skrive på din bog. Har du været på kursus hos os, er fast gæst i lokalerne eller kender os fra manuskriptvurderinger eller lignende, kan det være, det er dig, der skal ud i byen og skrive nu.

Du får dit eget skrivebord fra mandag morgen, og du kan herefter lukke dig selv ind og ud, som du ønsker. Den sidste dag du bruger pladsen, afleverer du enten nøglen til en af os i værkstedet eller smider den i postkassen på vej ud.

Priser for SkriveHjørnet:

  • En uge (hverdage): 1.250 kr.
  • To uger (hverdage): 2.200 kr.
  • 1 måned (hverdage): 4.000 kr.

Ved dit skrivebord er der en lille inspirationshylde med bøger om at skrive bøger. Dem kan du låne og slå op i, hvis du mangler et godt råd. Prisen er også inklusive kaffe og te, men skal du have mælk i, tager du den selv med. Vi har køleskab og ovn. Printer, mødelokaler og andet husinventar indgår ikke i prisen, og lejen gælder for én person. Du må ikke overlade nøglen til en anden eller medbringe gæster. Vi er her allesammen for at skrive og rykke på tasterne, og vi arbejder og er stille. Du er naturligvis velkommen til at spise frokost med os andre.

Du lejer pladsen minimum en uge ad gangen og kan ikke dele lejeperioden op. Ønsker du at forlænge din lejetid (og dermed beholde nøglen), skal du lige aftale det med os. Så kigger vi i kalenderen og ser, om der er plads.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os. Ved du allerede nu, at det her er lige det skub, du og din bog mangler, så lejer du pladsen ved at skrive til: heidi@skrivevaerkstedet.dk.

Vi glæder os til at dele vores skønne skrivehus med dig. Du behøver slet ikke at rejse langt væk for at finde ro. Vi er storbyens skriverefugium.

Hvad inkluderer SkriveHjørnet i byen?

Som du ved, bor vi i et hyggeligt baghus tæt på Strøget og Jorcks Passage midt i København. Det er her, vi nu tilbyder venner af huset en billig skriveplads, så du i inspirerende omgivelser kan skrive på din bog.

En plads i SkriveHjørnet indeholder:

  • Egen skriveplads med en lille inspirationshylde med bøger om at skrive bøger
  • Kaffe og te
  • Adgang til køleskab og ovn.

Priser for SkriveHjørnet:

  • En uge (hverdage): 1.250 kr.
  • To uger (hverdage): 2.200 kr.
  • 1 måned (hverdage): 4.000 kr.

 

Kontakt os

SkriveHjørnet

Tak for to gode og produktive dage i jeres hyggelige lokaler i Brolæggerstræde. Fik netop den ro til at
fordybe mig i mit næste bog, som jeg havde brug for. Det er vildt, hvor meget jeg har nået på to dage
i jeres skrivehjørne, i forhold til når jeg sidder derhjemme med overspringshandlinger lige indenfor rækkevidde.

Maria Christensen, forfatter til Publikumsservice

Skriveværkstedet - vi hjælper dig med alt fra ide til færdig bog
2021-03-22T10:48:46+01:00

Maria Christensen, forfatter til Publikumsservice

Tak for to gode og produktive dage i jeres hyggelige lokaler i Brolæggerstræde. Fik netop den ro til at fordybe mig i mit næste bog, som jeg havde brug for. Det er vildt, hvor meget jeg har nået på to dage i jeres skrivehjørne, i forhold til når jeg sidder derhjemme med overspringshandlinger lige indenfor rækkevidde.
0
0
Skriveværkstedet - vi hjælper dig med alt fra ide til færdig bog