Skriv på din bog med en redaktør på sidelinjen.
Savner du skrivetid? Eller er det for ensomt at sidde foran computeren alene? Til søndag på tasterne kan du blive inspireret af et skriveoplæg af professionel redaktør og forfatter, være på tasterne og skrive på dit manuskript i selskab med andre og samtidig få redaktørsparring undervejs og feedback på din bog.
Et stort skridt for din bogdrøm
Dagen begynder med et oplæg af cirka en times varighed, hvorefter du så kan fokusere på din bog og evt. arbejde ud fra dagens tema, men det bestemmer du selv. Der vil også være mulighed for at få skriveøvelser relateret til temaet, hvis man ønsker det. Du kan desuden snakke en til en med en redaktør om det, der optager dig lige nu om din bog.
Dagens program, kl. 9-17:
Kl. 9: Velkomst og bordrunde med præsentation
Kl. 10-12.30: Skrivetid og 1. redaktørsamtale med Katja
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 13-16: Skrivetid og 2. redaktørsamtale med Katja
Kl. 16-17: Sådan kommer du godt videre på tasterne, flere skriveøvelser og bogsnak om fremtiden, vi udveksler erfaringer og hjælper hinanden godt videre på tasterne
Søndagens tema: Den levende dialog
At fange en god replik er ikke svært. Men at sætte replikker sammen til levende dialoger i en bog kan være en udfordring. Det lyder som en nem og banal opgave at skrive dialog, hvor flere personer taler sammen, for de fleste af os taler jo med mange mennesker i løbet af en dag uden at tænke over det. Men selvom vi tror, vi bare skal skrive det talte sprog ned, er det ikke så enkelt endda. Du får tips og tricks til at skrive den levende dialog, og vi arbejder med værktøjer og øvelser, der vil få dine dialoger til at fremstå både stærke, overbevisende og realistiske.
Du har mulighed for at tilkøbe læsning af manuskriptsider, som du sender inden dagen og får læst til om søndagen. Det koster 100 kr. for 500 ord og aftales med Katja. Kontakt Katja senest en uge før på katja@skrivevaerskstedet.dk.
I kursusprisen er der inkluderet let morgenmad, formiddagssnacks, frugt, frokost og eftermiddagskaffe og kage.
Tid og sted:
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 17.00
Lokation: Brolæggerstræde 6, 1211 København K