Skriv på din bog med en redaktør på sidelinjen.
Savner du skrivetid? Eller er det for ensomt at sidde foran computeren alene? Til søndag på tasterne kan du blive inspireret af et skriveoplæg af professionel redaktør og forfatter, være på tasterne og skrive på dit manuskript i selskab med andre og samtidig få redaktørsparring undervejs og feedback på din bog.
Et stort skridt for din bogdrøm
Dagen begynder med et oplæg af cirka en times varighed, hvorefter du så kan fokusere på din bog og evt. arbejde ud fra dagens tema, men det bestemmer du selv. Der vil også være mulighed for at få skriveøvelser relateret til temaet, hvis man ønsker det. Du kan desuden snakke en til en med en redaktør om det, der optager dig lige nu om din bog.
Dagens program, kl. 9-17:
Kl. 9: Velkomst og bordrunde med præsentation
Kl. 10-12.30: Skrivetid og 1. redaktørsamtale med Katja
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 13-16: Skrivetid og 2. redaktørsamtale med Katja
Kl. 16-17: Sådan kommer du godt videre på tasterne, flere skriveøvelser og bogsnak om fremtiden, vi udveksler erfaringer og hjælper hinanden godt videre på tasterne
Søndagens tema: Skiv med sanserne
Alle gode forfattere har én ting til fælles: De bruger sanseord. Sanseord er ord, som du kan føle, dufte, smage, høre og se. Sanseord skaber billeder og stemninger hos læseren. Det gør de, fordi de aktiverer områder i din hjerne, som ikke aktiveres ved ikkesanseord. Denne søndag arbejder vi med alle fem sanser og ser på, hvorfor sanseord virker så eksplosivt, som de gør.
Du har mulighed for at tilkøbe læsning af manuskriptsider, som du sender inden dagen og får læst til om søndagen. Det koster 100 kr. for 500 ord og aftales med Katja. Kontakt Katja senest en uge før på katja@skrivevaerskstedet.dk.
I kursusprisen er der inkluderet let morgenmad, formiddagssnacks, frugt, frokost og eftermiddagskaffe og kage.
Tid og sted:
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 17.00
Lokation: Brolæggerstræde 6, 1211 København K