Mangler du skrivetid? Drømmer du om at fordybe dig i inspirerende omgivelser, mens du bliver forkælet og vartet op? Og vil du have professionel sparring på din bog og dine skriverier? Så er vores skriveretreat på Hotel Vejlefjord noget for dig.
I flere år er vi taget til Bali i 14 dage for at fordybe os i bogideerne. Nu bringer vi vores skriveretreat-ide hjem til Danmark. Her har vi tilrettelagt en weekend på Hotel Vejlefjord, hvor du får masser af skrivetid, feedback fra de to professionelle redaktører, Heidi Korsgaard og Katja Berger, skriveundervisning og inspiration. Du møder andre skrivende og kan for en tid koncentrere dig om din bog.
I begyndelsen af forrige århundrede, da Vejlefjord var et sanatorium for brystsyge, blev parken og skoven brugt til helbredende aktiviteter for patienterne. I dag benytter Hotel Vejlefjords gæster de skønne omgivelser til energigivende oplevelser og til at reflektere over dagens input. Det er hvad vi kalder for perfekte rammer, når der skal være ro til fordybelse, skriveglæde og bogdrømme. I løbet af weekenden har du også mulighed for at benytte De Termiske Bade og Thalasso Spa på hotellet.
Program for weekenden:
Fredag den 18. juni 2021
Du ankommer blot, når du har lyst, efter kl. 15. Kickstart din skriveweekend med maksimal luksus – for som kursusdeltager har du gratis adgang til De Termiske Bade og Thalasso Spa på hotellet. På dit værelse ligger badekåbe, slippers og et badehåndklæde klar. Eller du kan lægge ud med at gå en tur i de smukke omgivelser og trække den friske havluft dybt ned i lungerne. Tag dig tid til at forkæle dig selv, og visualiser, hvad du ønsker at få ud af weekenden. Den her weekend er til for at få dine bogdrømme til at gå i opfyldelse, og vi er så klar til at hjælpe dig.
Om fredagen står du selv for forplejning. Mad og drikke er ikke inkluderet i kursusprisen den her dag.
Lørdag den 19. juni 2021
Stor morgencomplet fra hotellets morgenmadsrestaurant
Undervisning og skrivetid kl. 9.00-12.00 inkl. formiddagssnack
Frokost inkl. isvand og 1 sodavand
Undervisning kl. 13.00-14.30
Eftermiddagsbuffet med kaffe/the
Undervisning og skrivetid kl. 15.00-16.00
3-retters konferencemenu efter køkkenchefens valg samt en drink.
Søndag den 20. juni 2021
Stor morgencomplet fra hotellets morgenmadsrestaurant
Undervisning og skrivetid kl. 9.00-12.00 inkl. formiddagssnack
Frokost inkl. isvand og 1 sodavand
Undervisning kl. 13.00-14.30
Eftermiddagsbuffet med kaffe/the
Undervisning og skrivetid kl. 15.00-16.00
Farvel og på gensyn kl. 16
NB! Alle tider er vejledende og vil blive justeret i samarbejde med Hotel Vejlefjord, når vi kender det præcise program.
Pris: 7.500 kr. inklusive moms
Prisen dækker 2 overnatninger i enkeltværelse, 2 x morgenmad, snacks, 2 x frokost samt en 3-rettersmiddag, undervisning og adgang til De Termiske Bade og Thalasso Spa.
Du vil i løbet af weekenden blive undervist i optimering af tekster, opbygning af plot og storyline, få tid til at arbejde med dit manuskript, finpudse bagsideteksten og meget mere. Vi taler også om, hvordan du derhjemme finder skrivetid og bliver ved med at tro på projektet.
Lørdag og søndag vil der være mulighed for at tilkøbe individuelle redaktørsamtaler samt manuskriptvejledning. Lad os høre, hvad du drømmer om for weekenden, og vi kan skræddersy et program, så du får det mest optimale ud af din weekend.