Skriveretreat, 23.-25. januar, Karen Blixen-værelset

4.095 kr. inkl. moms/VAT

Fuldt fokus på din bog. Det er overskriften på vores skriveretreat på Skriverefugiet ‘Skrively’.

Du ankommer fredag kl. 14.40, hvor der er eftermiddagskaffe og bogsnak omkring bordet med redaktør Heidi Korsgaard. Derefter har du fri skrivetid, indtil der er forfattermiddag. Redaktør Heidi Korsgaard spiser med og giver gode bogtips undervejs.

Lørdag serverer vi morgenmad, og der er fri leg på tasterne hele dagen. I løbet af formiddagen/eftermiddagen har du en times individuel bogrådgivning med Heidi, hvor du kan få svar på alle dine skrivespørgsmål. Lørdag aften er der middag for forfatterne.

Søndag serverer vi morgenbuffet, og der er fælles afrunding kl. 13. Du er velkommen til at blive, frem til 17.10-færgen sejler.

Karen Blixen-værelset er vores største værelse. Det ligger på første sal og har en stor dobbeltsseng, et skrivebord med kontorstol samt et lille skrivebord med stol og en lænestol. Arealet, hvor sengen står, er der skråvægge. Fra værelset har du vinduer ud til både gårdhaven og selve haven.

Inden retreatet har du mulighed for at sende fem sider, du har skrevet, som Heidi giver skriftlig feedback på. Siderne ligger klar i din indbakke, når du ankommer til Skrively, så du har noget at tage fat på med det samme.

Skriveretreatet er for dig, der drømmer om masser af skrivetid og fuldt fokus på din bog med en professionel redaktør ved din side og andre bogskrivere omkring dig. Alt er tænkt i bøgernes tegn, fx er værelserne opkaldt efter kendte forfattere, og der hænger inspirerende skriveord rundt omkring i huset.