Synes du også, at det kan virke uoverskueligt at skrive en lang roman? Eller er du begyndt, men gået i stå, fordi idéen om en roman pludselig bliver uoverskuelig eller tiden ikke helt var til at skrive en lang historie?
I dag savner mange at læse, men en travl hverdag er ikke altid gearet til lange romaner. Derfor er kortere historier blevet stadig mere populære.
På dette kursus skal vi arbejde med korte historier, nemlig noveller. Men hvordan skriver du egentlig en novelle? Behøver du overhovedet at overveje plot? Og hvor mange personer og steder skal du have med?
Vi skal sammen læse en novelle og bruge den som eksempel på, hvordan du kan bygge en novelle op.
Efter kurset har du:
• Viden om, hvad der er karakteristisk for noveller.
• Kendskab til en novelles plot, faste elementer og fortællestil.
• Tips til, hvordan du kan skrive en novelle ud fra en idé.
• Inspiration til at lave et godt plot til en novelle.
• Tips til, hvordan du kommer videre med at skrive noveller.
Det får du også:
Som deltager på kurset har du mulighed for at få vurderet op til 5 A4-sider af din novelle af en professionel redaktør, som skriver sine kommentarer elektronisk til dig. Hvad virker, og hvad virker ikke? Redaktøren ser både på indhold og sprog i forhold til målgruppen. Udover vurderingen får du en flot notesbog og en forfatterlakridspibe, du kan hygge dig med, når du gennemgår redaktørens kommentarer. Send dine 5 sider per mail senest ugen inden kurset – så får du personlig feedback på kursusdagen samt redaktørens kommentarer med hjem.
Om underviseren:
Charlotte Lerche er forfatter og redaktør og har skrevet og redigeret adskillige bøger til både børn og voksne, hvoraf flere er udgivet på Gyldendal. Charlotte har undervist på skrivekurser i flere år og har læst og kommenteret mange manuskripter.
Tid og sted:
Starttidspunkt: kl. 9.00
Sluttidspunkt: kl. 17.00
Lokation: Skriveværkstedet, Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal, 1211 København K