Skriv gode fantasybøger for alle aldre, København, 4. maj 2019

1.895 kr.

Drømmer du om at skrive historier i en verden, der bryder med vores? At lade personerne have smukke vinger eller magiske kræfter? At udforske dystopiens alsidige og dystre verden? At tage en tur ud i rummet eller til fremtiden?

Fang din læser:
Kurset er til dig, der gerne vil i gang med at skrive fantasy eller science fiction – og som måske allerede har en ide eller er i gang med det første manuskript. I løbet af kurset får du viden om fantasybøgernes karakteristika, samt masser af værktøjer til at skrive en bog, der fænger. Via de fire faser af enhver bogs tilblivelse arbejder vi med hvordan du rammer din målgruppe, skaber troværdige personer og opbygger et spændende plot, der fanger din læser. Gennem skriveøvelser og powerwriting får du derudover mulighed for at arbejde med din egen bogide samt ideer til, hvordan du kommer videre, når manuskriptet er færdigt. Vi arbejder både alene og i fællesskab, så du lærer at se dit potentiale og få feedback på dit projekt.

Efter kurset ved du mere om:

  • Skriveprocessen fra ide til færdig bog.
  • Research af og opbygning af troværdige universer og world-building.
  • Hvad der skal til, for at en bog lykkes og bliver en bestseller.
  • Optimal kapitelinddeling og brydningsmønstre.
  • Persongallerier og karakteropbygning.
  • Dialoger.
  • Bagsidetekst.
  • Potentielle forlag og udgivelsesmuligheder.

Du behøver ikke at have en ide til en bog, når du møder op, men det kan være, du får en bogide, mens du deltager i kurset. Vi har kursister, der er langt med deres ideer, men som er gået i stå, og vi har kursister, der bare gerne vil skrive en bog, men som stadig mangler ideen. Alle kan få noget ud af kurset. Der er maksimum 12 deltagere på holdet, så der bliver tid til hver enkelts bogide. Vi tror på det personlige møde og holder os fra store konferencelokaler.

Det får du også:
Som deltager på kurset har du mulighed for at få vurderet 5 A4-sider af en professionel redaktør, som skriver sine kommentarer elektronisk til dig. Hvad virker, og hvad virker ikke? Redaktøren ser både på indhold og sprog i forhold til målgruppen. Ud over vurderingen får du en flot notesbog og en forfatterlakridspibe, du kan hygge dig med, når du gennemgår redaktørens kommentarer.

Send dine 5 sider til katja@skrivevaerkstedet.dk senest mandag inden kurset – så får du personlig feedback på kursusdagen samt redaktørens kommentarer med hjem.

Om underviseren:
Katja Berger er forfatter og redaktør. Hun er forfatter til bestselleren ”Fortællinger fra Døden” og har skrevet mere end 10 bøger for børn og unge, hvoraf flere af dem udgives på Tellerup. Katja underviser på skrivekurser i hele landet og har læst og kommenteret mange manuskripter fra vores kursister.

Kursusdetaljer

Dato: 2019-05-04

Starttidspunkt: 09:00

Sluttidspunkt 17:00

Lokation: Skriveværkstedet, Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal, 1211 København K

12 pladser tilbage

×
Ring til os
Webshop
Kurser
Kontakt os