take-532097_1920

Skriv fantastisk – Sådan skriver du en fantasyroman, 25. november

1.895 kr.

Produktbeskrivelse

Drømmer du om at skrive historier i en verden, der bryder med vores? At lade personerne have smukke vinger, tryllestave eller magiske kræfter? Drømmer du om at ride på dragernes ryg eller finde en port til en helt anden verden?

Opfind en ny verden:
Her er et skrivekursus til dig, der gerne vil i gang med at skrive en fantasyroman – eller måske allerede brygger på en.

Kurset er tilrettelagt for voksne (begyndere og lidt mere øvede skribenter). I løbet af kurset får du tips til, hvordan du skaber en hæsblæsende fantasyfortælling, opbygger den troværdige hovedperson og skaber dit eget fantasyunivers. Sidst, men ikke mindst arbejder du med din egen tekst via en række skriveøvelser, som gør dine skrivekundskaber og forfattertræk bedre.

Efter kurset har du:

  • Inspiration til at gå i gang med din egen fantasyroman eller tips til at komme videre med den, du allerede er i gang med
  • Gode råd om at skabe den troværdige hovedperson, der kan drive din fortælling frem
  • En bred viden om world-building og tips til at skabe din egen verden
  • Massevis af værktøjer til, hvordan du gør din historie levende og spændende hele vejen igennem
  • Tips til forlag, der kunne være interesseret i dit færdige manuskript, samt en introduktion til, hvordan du allerede nu kan begynde at opbygge en fanskare.

Det får du også:
Som deltager på kurset har du mulighed for at få vurderet 5 A4-sider af en professionel redaktør, som skriver sine kommentarer elektronisk til dig. Hvad virker, og hvad virker ikke? Redaktøren ser både på indhold og sprog. Ud over vurderingen får du en flot notesbog og en forfatterlakridspibe, du kan hygge dig med, når du gennemgår redaktørens kommentarer.

Send dine 5 sider per mail senest dagen inden kurset – så får du personlig feedback på kursusdagen samt redaktørens kommentarer med hjem.

Om underviseren:
Katja Berger har mere end 10 års erfaring inden for bøgernes verden. Hun debuterede i 2016 med fantasyromanen “De 7 synder”, som indbragte hende en bestsellerplads samt en kontrakt på yderligere tre bøger, alle i det fantastiske univers.
I dag arbejder Katja som selvstændig forfatter og redaktør og bruger sin brændende interesse til at inspirere andre til at jagte forfatterdrømmen.

Kursusdetaljer

Dato: 25. november 2017

Fra: 09:00

Til: 17:00

Lokation: Skriveværkstedet, Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal, 1211 København K

10 pladser tilbage

Kategori:

Ingen produkter