Skriv bedre salgstekster, Aarhus, 5. september 2019

3.625 kr.

Synes du, at det er svært eller uoverskueligt at skrive dine tekster til fx nyhedsbreve, hjemmesider og brochurer? Ved du ikke, hvor du skal begynde, eller hvordan du fanger din målgruppe? Hader du at prale? Skriver du langt og kompliceret? Eller får du det bare ikke gjort?

Så hiv en dag ud af kalenderen, og tag med på skriveworkshop.

På workshoppen får du både undervisning og personlig feedback, og du arbejder med dine egne tekster.

Workshoppen er for dig, der:

  • gerne vil skrive dine markedsføringstekster selv, men synes, det er svært.
  • skriver langt og kompliceret og vil lære at skrive kort og klart.
  • hader at prale og bare gerne vil fortælle dine kunder, hvad du kan hjælpe dem med, uden salgsgas.
  • vil lære, hvordan du bygger en salgstekst op, der fanger din læser.
  • har brug for konkrete råd og værktøjer til at få dit budskab frem.
  • vil have feedback på dine egne tekster og arbejde i dybden med dem og din virksomhed.

På workshoppen får du indblik i, hvordan du snedkererer en god og sælgende tekst, som fanger din målgruppe. Du får viden om, hvad der trigger din læser og får dem til at handle. Du lærer at undgå de værste salgsklicheer og sproglige fælder. Og du får redskaberne til at finde din egen unikke stemme, så du kan genkende dig selv i dine tekster.

Og vigtigst af alt: Du kommer hjem med redskaber og guider til, hvordan du skriver gode salgstekster, så du kan skrive dine tekster selv – uden at være i tvivl om, hvor du begynder, og hvordan du får dem skrevet færdige.

Program
Dagen er skræddersyet til deltagernes konkrete udfordringer. Derfor får du inden workshoppen en halv times telefonrådgivning, hvor vi tager hul på dine udfordringer. Når du har tilmeldt dig, kontakter jeg dig, så vi kan aftale, hvornår vi skal tale sammen.

På workshoppen bruger vi formiddagen på at få grundlæggende viden om tekstarbejde og din målgruppe. Målet er, at du kommer hjem med en eller flere tekster, som du kan implementere med det samme. Derfor er der sat god tid af til at arbejde med din tekst og få personlig feedback om eftermiddagen.

Der er plads til maks. 8 deltagere på holdet, så der er plads til sparring for den enkelte deltager.

Workshoppen henvender sig til selvstændige, iværksættere eller andre, der gerne vil være bedre til at skrive læselækre salgstekster på fx hjemmesider, i blogindlæg, opslag på sociale medier eller flyers.

Har du spørgsmål, inden du tilmelder dig? Du er velkommen til at skrive eller ringe til mig på ann@heykommunikation.dk eller 6130 2844, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Ann Hedahl
Tekstforfatter og kommunikationsdesigner

Ann er tekstforfatter og indehaver af kommunikationsvirksomheden heykommunikation. Hun har en bachelor i sprog og kommunikation fra CBS og 15 års erfaring med markedsføring og tekstarbejde. Til daglig hjælper hun små og mellemstore virksomheder med at blive synlige i både ord og billeder.

Marketing er Anns hjemmebane, hvor hun gennem års erfaring har fået flair for at tænke kreativt, ideudvikle og forstå kundens udfordring. Og så har hun sans for at skrive tunge eller komplicerede tekster om til korte og forståelige budskaber. Alt det bruger hun til at skrive skarpe webtekster, nyhedsbreve, brochurer og andre markedsføringstekster, som skaber værdi for både kunden og forretningen.

På workshoppen vil hun hjælpe dig med at kommunikere på en ligefrem, venlig og professionel måde – så dine kunder forstår, hvad du skriver til dem.

Kursusdetaljer

Dato: 2019-09-05

Starttidspunkt: 09:00

Sluttidspunkt 16:00

Lokation: Sjak27, Mejlgade 27, 8000 Aarhus C

8 pladser tilbage

×
Ring til os
Webshop
Kurser
Kontakt os