De fleste forfattere drømmer om at se deres bog stå på hylden i boghandleren. Selvom det er fedt at se sin bog hos de digitale boghandlere, kan det ikke slå oplevelsen af at se sin bog i et fysisk eksemplar hos boghandleren. Men for at nå dertil kræver det, at boghandleren tager din bog hjem.
Skal du sælge 50 bøger på en uge?
Boghandlernes kvadratmeter bliver i disse år færre og færre, hyldepladsen formindskes, og det er de samme 10 bestsellere, man ser i alle boghandlere. Det kan virke umuligt og helt uden for rækkevidde at komme ”med i hulen”. Men giv ikke op. Det ér svært at komme igennem til boghandlerne som forfatter – også selvom du udkommer på et etableret forlag. Men det er bestemt ikke umuligt, så smøg ærmerne op og lær, hvordan du gør.
Vil du have din bog til at stå hos boghandlerne, handler det om forretning. Kort og godt. Du har ikke krav på at få din bog ud på hylderne, men forstår du, hvordan forretningen mellem forfatter/forlag og boghandler fungerer, vil du hurtigt kunne lave aftaler med de enkelte boghandlere og sælge stakkevis af bøger. Kurset ”Sælg dine bøger hos boghandleren” henvender sig til alle forfattere, både selvudgivere og forfattere på etablerede forlag, der endnu ikke er brudt gennem muren til boghandlerne.
Efter kurset ved du mere om:
• Præsentationsteknikker
• Procentsatser og salgsvilkår
• Provision kontra traditionelt salg
• Den gode synopsis
• Vareplaceringer og områdeaktualitet
• Personligt salg til boghandlerne
• Arrangementer og events i boghandlere
• Alternative boghandlere og salgskanaler
• Mulighederne for annoncering i reklamer og kataloger
• E-mailmarketing, der skaber salg uden at sælge
• Personligt salg til læserne
• Hvorfor du bør satse på de sociale medier, inden du sælger dig selv til boghandlerne.
Om underviseren:
Katja er i dag forfatter, redaktør og marketingrådgiver, men inden da arbejdede hun som indkøbsansvarlig for flere af landets boghandlere og har også været salgsrepræsentant for flere forlag (en salgsrepræsentant sørger for at sælge forlagets bøger til boghandleren). Katja ved, præcis hvad der skal til for at fange de kræsne og travle bogansvarlige, samt hvilke salgstricks du skal skrue op for for at blive bemærket i mængden. På dette kursus vil du lære samtlige tricks, du bør have i ærmet.
Tid og sted:
Starttidspunkt: 09:00
Sluttidspunkt: 13:00
Lokation: Skriveværkstedet, Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal, 1211 København K