Hvordan Anna Eckhoff og Thomas Veber har gjort foredrag til en god forretning, fortæller de til fyraftensarrangementet. Med udgangspunkt i deres egne erfaringer giver de dig også en masse andre gode råd, så du selv lykkes som foredragsholder og får solgt flere bøger.
Forfatterne fortæller om, hvordan du:
- Lærer at holde foredrag
- Finder frem til interessegrupper
- Markedsfører dine foredrag
- Bruger sociale medier som Facebook, LinkedIn og Instagram og e-mails i forbindelse med markedsføringen.
Hvornår:
Onsdag 11. oktober kl. 17-19
Hvor:
Skriveværkstedet
Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal
1211 København K
Pris:
295 kr.
I løbet af arrangementet har du mulighed for at stille spørgsmål, og der vil blive serveret kaffe, te, kage og snacks.
Anna Eckhoff
Anna Eckhoff har skrevet bogen “Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter” og har holdt snart 100 foredrag i Danmark og Sverige, og til efteråret venter foredrag i USA. I Danmark har hun været i Go’ morgen Danmark, Go’ aften Live, på forsiden af Berlingske og i flere kendte ugeblade med sin bog. Som 56-årig skiftede hun karriere, forlod Danmark og sine seks børn og begyndte at arbejde i verdens brændpunkter.
Thomas Veber
Thomas Veber har skrevet syv bøger, holder foredrag i ind- og udland og er fuldtidsforfatter. I Sverige har han været med i seks episoder af tv-programmet “Familier på eventyr”, som hver uge havde mere end 900.000 seere. I Danmark har han været interviewet i Go’ aften Live adskillige gange. Thomas Veber har flere gange sejlet over Atlanten sammen med sin kone og to børn.