Splittet – at være mor til et misbrugt barn

Splittet – at være mor til et misbrugt barn

199 kr.

Beskrivelse

Mette de Fine Licht.

Mikkel sidder helt stille. Hans øjne stirrer på mig på en anderledes måde, end de plejer, og pludselig lyder hans vejrtrækning, som om han er ved at tage tilløb til noget. Hans stemme ryster, da han begynder at tale.

     Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg ikke vil se far mere.
     Mikkel trækker vejret ind og holder en pause, der når at blande sig med en kuldegysning i mig.
     Han har misbrugt Louise, fra hun var 7, til hun var 13, og da hun ikke ville se ham mere, misbrugte han mig, fra jeg var 11, til jeg var 16.

     Jeg kigger på ham. Hvad er det, han siger?

En dag erfarer Charlotte, at hendes eksmand har misbrugt hendes to børn gennem flere år. Hun går i chok, føler sig splittet og bliver ramt af skyldstanken om, hvorfor hun ikke har opdaget det.

“Splittet – at være mor til et misbrugt barn” er tre mødres personlige beretninger om alt det, der sker, når en familie bliver ramt af sandheden om seksuelle overgreb i familien. Andre pårørende fortæller, hvordan de har oplevet chokket og familiesplittelsen. En psykoterapeut gennemgår de hændelser, kvinderne har været igennem, så andre kan lære af deres erfaringer, ligesom du i håndbogskapitlerne får gode, konstruktive råd til at handle, hvis du selv står i en lignende situation eller kender en, der gør.

235 sider.

Varekategori:

Det siger vores kunder:

Det helt unikke ved bogen “Splittet” er, at den giver mødre i familier ramt af seksuelle overgreb ordet, så de kan fortælle, hvordan mange år med parforhold, ægteskab og forældreskab pludselig synker i grus, den dag deres barn afslører, at de seksuelle overgreb har kunnet foregå ubemærket i familien gennem flere år. Er meget anvendelig som håndbog og bør være et obligatorisk tilbud til familier, som har været noget tilsvarende igennem.

Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet

Ingen produkter