Camilla Nellemann: Dansende biler – med en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016

Mange danskere er fascineret af Japan; det japanske køkken, punktligheden, teknologien, litteraturen og arkitekturen. Alligevel kan mødet med en fremmed kultur indimellem føre til nærmest utilgivelige misforståelser. Sådan oplevede ph.d. og sprogofficer Camilla Nellemann det, da hun boede i Japan. Nu har hun skrevet en bog om at være på udebane i et land, man elsker. Dansende biler giver indblik i kulturmøder, der på godt og ondt udvider ens horisont. Det er en fortælling om svære kulturmøder, der kan få en til at føle sig forkert, men også om alt det gode, der kan ske, når vi som mennesker møder det fremmede med nysgerrighed.

På udebane i Japan
En sommerdag i 1998 sætter 17-årige Camilla Nellemann sig i et SAS-fly med kurs mod Japan. Foran hende venter et år i Solens Rige som udvekslingsstudent. Hun har lært lidt japansk, trænet med spisepinde og gjort alt for at forberede sig på mødet med det fremmede. Alligevel bliver opholdet langtfra nemt. Ingen i Japan forstår Camillas japanske, og værtsfamilien kan ikke udstå hende. Faktisk opfordrer de hende til at rejse hjem! Men Camilla insisterer på at blive; hun vil forstå det land og folkefærd, der umiddelbart virker helt uforståeligt. I 2013 rejser Camilla igen til Japan, denne gang for at skrive en ph.d. om atomindustrien efter Fukushima-ulykken. Hun begiver sig ind i det evakuerede område omkring Fukushima Daiichi-værket, spiser muterede tomater og møder den japanske kejserfamilie. I årene efter bliver hun en nøgleperson i relationen mellem Danmark og Japan.