- Wifi
- Vand, varme og el
- Rengøring
- Kaffe og te
- Mulighed for lån af cykel
- Hugo Frosch-varmedunk
Værelsesbeskrivelse:
Karen Blixen-værelset er det største værelse på cirka 21 kvadratmeter. Det ligger på førstesalen og har to store vinduespartier, et mod gården og et mod haven (noget af værelset har skråvægge). Værelset er indrettet med dobbeltseng (to gode boksmadrasser sat sammen), skrivebord og kontorstol samt et lille spisebord med en stol. Der er lækkert sengelinned, håndklæder og badekåbe fra Georg Jensen, eksklusive Karmameju-badeprodukter samt fri adgang til biblioteksstue, spisestue med brændeovn, et stort fællesbadeværelse, et stort landkøkken udstyret med køkkengrej fra bl.a. Eva Trio, SMEG og Royal Copenhagen, komfur, ovn og opvaskemaskine samt den dejligste have med havemøbler (dog er møblerne inde om vinteren) inkluderet i prisen.
Pris: 750 kr. pr. nat.
Også inkluderet i prisen:
Det her kan du købe i Skrively:
Det her har Skrively ikke:
- Æblemost fra vores naboø Avernakø
- Søde sager og andre snacks fra nogle af Danmarks øer
- Bøger og lidt skrivegrej
- Tv
- Aircondition
- Havudsigt
Fællesfaciliteter:
Køkken:
I det store landkøkken kan du lave kaffe, te og morgenmad, frokost samt aftensmad. Gryder, potter, pander, service, køleskab, komfur, ovn og opvaskemaskine er til fri afbenyttelse.
Spisestue:
I den hyggelige spisestue er der et stort spisebord med stole samt en stor brændeovn. Her er du velkommen til at sidde og nyde din mad, hyggesnakke med de andre forfattere og tænde op i brændeovnen.
Badeværelse:
Det store dejlige badeværelse er udstyret med skønne Karmameju-produkter, du kan benytte dig af.
Bibliotek:
På gangen på førstesalen har vi et stort bibliotek. Du er meget velkommen til at låne bøgerne, så længe du bor i Skrively. Der er også et skrivebord placeret ved kvistvinduet der, så du kan kigge ud i haven, når du sidder og skriver.
Læsestue:
Der er en skøn stue med lænestole, sofabord, sofa og bogskabe med udgang til haven. Her kan du sidde og læse i fred og ro.
Have:
Vi har en fantastisk have med haveborde og stole, hvor du er velkommen til at sidde og nyde udsigten, livet og stilheden (havemøblerne er dog inde om vinteren).
Praktisk info om mad og drikke:
Købmanden på Lyø har åbent året rundt, så du kan let købe ind til morgenmad, frokost og aftensmad. Vi tilbyder også at servere morgenmad og/eller aftensmad til dig. Morgenmad koster 75 kr. per dag, aftensmad koster 120 kr. per dag.
Butik Skrively
Om sommeren har vores skønne butik åben med masser af varer fra nær og fjern.

